Reklamation/garanti

Mekaniker tjek

Skulle du have ønske om at få køretøjet checket ved din sædvanlige mekaniker, så kan dette lade sig gøre i på hverdage indenfor normal arbejdstid - i op til 2 timer med vores prøveplader.

Når man køber bil hos os, får man - naturligvis - restgældsgaranti og kilometergaranti.

eCAR lever naturligvis op til købelovens bestemmelser.

REKLAMATIONSRET IFØLGE FORBRUGERKØBELOVEN:

Iflg. købelovens §83 kan en forbruger i indtil 24 måneder fra leveringsdatoen reklamere over fejl og mangler til sælger. Ved køb af brugt bil skal køber dog være opmærksom på følgende:

  • Der er kun tale om en mangel i købelovens forstand, hvis manglen har været til stede på det tidspunkt, hvor køber fik leveret bilen
  • Reklamerer køber over mangler inden for de første 6 mdr. efter levering, er der en formodning for, at manglen har været tilstede på leveringstidspunktet, medmindre sælger afkræfter denne formodning.
  • Der kan ikke efter leveringen reklameres over forhold, som var umiddelbart synlige og som køber havde eller burde have opdaget.
  • Der kan ikke efter leveringen reklameres over mangler, som køber er gjort bekendt med ved handlens indgåelse.